Skærup Kirke

Ser man kirken på nogen afstand, så får man, også uden det helt store kendskab til de middelalderlige jyske kvaderstenskirker, en fornemmelse af, at den ikke ligger helt så tungt og fast på jorden, som de kirker sædvanligt gør. Går man tæt på, så er kvadrene ikke så grove og vejrbidte, som man uvilkårligt venter, middelalderlige kvadrer må være. De er netop heller ikke middelalderlige ? i overfladen.

 

Forklaringen er, at det kor og kirkeskib, der står her nu, er bygget i sommeren 1883 ? indviet 28. oktober ? og afløste en middelalderlig kirke, vel fra 1100-tallet, som vanrøgt havde bragt i forfald.

 

Den gamle kirke var af samme bredde som tårnet, kunne altså netop have stået inden i den nye. Dens længde var omkring til midt i koret. Kirkens tag var tækket med bly. Ved sydsiden havde den et våbenhus af bindingsværk.

 

At det i 1883 kunne stå slet til med kirkehuset, forstår man af en synsforretning fra 1791. I kirkens vestende var - indberettes der ? en begravelse, der med billighed kunne kaldes åben, da den kun var dækket af få løse brædder. Det var farligt at gå over dem ind i stolene. Syd for alteret var en begravelse lige så dårligt dækket og derfor farlig for præsten, der måtte gå hen over den ved sakramentets uddeling. Og så var det ubehageligt for præsten og degnen, hvis stol var lige ved, at indånde de usunde og modbydelige dunste, der uhindret steg op fra ligene. Loftet var så skrøbeligt, at ingen af synsmændene turde vove sig op på det for at se til taget, men skønnedes af tegn på dråbefald i kirken, at taget var utæt.

 

At brøstfældigheden var kommet så vidt, skyldes nok for en del, at kirken var kommet i handelen, men det var først fra 1765. Så forfaldet må være af ældre dato. I forbindelse med bortsalg af jordegods under Koldinghus Rytterdistrikt købte borgmesteren i Fredericia kirken på auktion den 30. maj 1765, så havde kirken fem ejere indtil 1812, da den sidste private ejer, Lars Madsen, gårdejer i Svinholt, hvis navn man ser på epitafiet på kirkens nordmur, solgte kirken til alle lodsejere i Skærup Sogn. Beboerne må have købt kirken for at bringe den i orden, men resultatet blev, trods den gode vilje, at de i 1883 måtte tage den store beslutning at bygge kirken om.

 

Da der med tiden blev mange beboere i sognet, der ikke var lodsejere, blev det naturligt, at kirken blev selvejende, dvs. at den bestyres af menighedsrådet, og dens udgifter dækkes af kirkeskatten. Det skete i 1943.