Voksenkoret

Koret er startet i 1978 og har fortiden 13 medlemmer fordelt på 5 sopran, 3 alt, 3 tenor, og 2 bas stemmer. Smidstrup og Skærup Kirkers organist Simon Kjærgaard, er korets dirigent.

Koret synger til gudstjenester, hvilket er frivilligt. Der indøves korsatser til de kirkelige højtider, og vi synger fra Den Danske Salmebog, Højskolesangbogen og derudover kommer kormedlemmerne med forskellige forslag.

Vi kunne godt ønske flere medlemmer i koret, og har du lyst til at synge i kor, så tag en snak med organisten eller et af kormedlemmerne. Der er ingen optagelsesprøver.

Og husk: Man kan ikke synge, hvis man er sur, eller være sur og samtidig synge

 

Holger Jensen

Kormedlem

 

KOROPSTART DEN 15. AUGUST

Vi starter en ny og spændende sæson for Smidstrup Kirkes Voksenkor.

Smidstrup Kirkes Voksenkor er et hyggeligt kor som synger til enkelte gudstjenester og ved andre arrangementer ved kirken eller på Smidstrup Parken. Vi synger primært 1 – 3 stemmer og hygger os gevaldigt til vores prøver som er hver torsdag kl. 19.00 – 21.00 i Smidstrup kirkes kirkehus. Man behøver ikke at have nogen form for stemmetræning, eller at have sunget i kor før, for at synge i koret.
Vi vil gerne have nye medlemmer og både mænd og damer er velkommende til at møde op og prøve at være med til en prøve.
Kontakt Simon Sætre Kjærgaard på tlf.: 6130 1309.