Om foredragsaftener………

Menighedsrådets aktivitetsudvalg har arbejdet med foredragsrækken for den kommende sæson og er nu klar med programmet.

Det gennemgående tema er:

Hvad synger vi om?

Ønsket med aftenerne er at skabe oplysning om spørgsmål, der vedrører menneskelivet og kirken.

Aftenerne tager udgangspunkt i et frit fællesskab, hvor alle holdninger og meninger kan mødes. Foredragsrækken er gratis, men der betales for kaffe og brød.

Læs det nye program her

 

Fra Grundtvig til Kim Larsen

Tirsdag d. 8. oktober kl.19.30

Birgitte Hansen i Smidstrup forsamlingshus

Oplev en tidsrejse med sange fra Grundtvig til Kim Larsen. Danske digtere og komponister har beriget os med sange, vi holder af. De genfortæller danmarkshistorien på en poetisk måde, de minder os om glæden ved årstidernes skiften og de vækker store og varme følelser til live. Hvad var julen uden julesange, - og hvad var en landskamp uden nationalsangen?

Gennem rigtig mange år har Birgitte Hansen siddet ved klaveret og formidlet højskolesangen i ord og toner.

Hun har været lærer på adskillelige højskoler, hvor hun bl.a. har etableret en stærk sangtradition med kor-kurser i tæt samarbejde med dirigent og komponist Michael Bojesen